Skip to content

Andre aktiviteter

Langvad Gymnastikforening har stolte traditioner indenfor håndbold og ungdomsbadminton. På det brede niveau har der været gymnastik i stor stil og for alle aldersklasser. Gymnastikforeningen har også stået for fodbold, både med og uden deltagelse i turneringer. Det gælder både for børn og voksne.
Det er desværre længe siden der har været andre aktiviteter end badminton. Det er der til gengæld også spillet i meget stort omfang. flere hold deltog i turneringer med kampe rundt om på Sjælland.
Det ser lidt anderledes ud i dag. Årsagerne er mange, men vi er stadig åbne for nye aktiviteter.
Får du en dag en ide og får lyst til at prøve den af, er det bare med at tage et initiativ.
Henvend dig til bestyrelsen og lad os tale om det. Foreningen råder fortsat over midler til start af nye aktiviteter. Der er mange rekvisitter og redskaber i hallen. De tilhører hallen og er til rådighed for brugere.

For et par år siden startede et zumba-hold fra næsten ingen ting til hold med mere end 25 deltagere. Det var midt i en rivende udvikling - og holdet stoppede desværre igen.

Der er næsten ingen grænser. I øjeblikket er det lidt svært at finde tider i hallen, men der der også mulighed for bevægelse, der kan foregå udendørs.